x 

Om Stenslibning

Brugsanvisninger

Vi vil bestræbe os på altid at have opdaterede brugsanvisninger til de stenslibemaskiner vi sælger tilgængelige online. Brugsanvisningerne er i .PDF format og kræver Adobe Reader installeret.

Har du ikke allerede Adobe Reader installeret kan det hentes ved at klikke her!

Tromlemaskine: Lortone 3A Klik herpdf logo

(Dansk)

Tromlemaskine: Lortone 33B Klik herpdf logo

(Dansk)

Tromlemaskine: Lortone QT12 Klik herpdf logo

(Engelsk)

Tromlemaskine: H+B TRM-2A Klik herpdf logo

(Dansk)

Spirator: Raytech TV-5 Klik herpdf logo

(Dansk)

Spirator: H+B Spi-3.5 Klik herpdf logo

(Dansk)

Stensav: H+B 6" stensav Klik herpdf logo

(Dansk)

Kombimaskine: Lortone LU-6X Klik herpdf logo

(Dansk)

Eller læs den illustrerede engelske vejledning ved at klikke herpdf logo

(Engelsk illustreret)

Stålhagl og Special polérsæbe i Tromlemaskine Klik herpdf logo

(Dansk)

Sådan borer du hul i smykkesten

Du skal bruge følgende:

  • Sikkerhedsbriller
  • Skål eller bakke med vand til at køle diamantboret og stenen.
  • Diamantbor
  • Hurtigtgående boremaskine, eksempelvis fra Proxxon eller Dremel.
  • Borestander og maskineskrue med gummikæber - Eller man kan bore i frihånd med lidt øvelse.
  • Tålmodighed

1.

Undersøg din sten og marker evt. det sted du ønsker at bore hul. Pas på med at vælge et sted hvor stenen er for tynd, da den nemt kan revne.

Skal du lave hul igennem stenen skal der bores fra begge sider og hullerne skal naturligvis ramme hinanden. Man borer fra begge sider for at undgå skader ved "udgangshullet", hvor der ofte ryger en større eller mindre flig af hvis man blot borer hele vejen igennem.

Gør boremaskinen klar og sørg for at der er rigeligt vand i skålen/bakken til at stedet hvor hullet bores kan komme under vand. Vandet sørger for køling af diamantboret der ellers vil blive ubrugeligt efter kort tids brug.

Der er stor forskel på stens hårdhed, eksempelvis er Flint og Agat relativt tidskrævende at bore i. Tålmodighed er som altid en dyd!

2.

Stenen holdes nu under vand (enten med hånden eller i en lille maskinskruestik) og du kan begynde at bore. Kan man justere hastigheden på din boremaskine, så start på laveste hastighed og hold boret i en skrå vinkel på stenen indtil det har fat. Starter du med eksempelvis 12-15000 omdrejninger er det meget svært at få boremaskinen til at tage fat og du risikerer at den "smutter" hen over stenen og ridser den.

3.

Når boret har fået lidt fat kan du skrue hastigheden op på din maskine, hvor meget er en temperementsag. Folk har ofte hver deres mening om hvad der er rigtigt og forkert. Nogle borer sten med 3000 omdrejninger og andre skruer maskinen helt op på 15000 omdrejninger, eller hvad den ellers kan klare. Her er det vigtigt at du gør dig dine egne erfaringer og selvfølgelig sørger for at boret ikke bliver for varmt (jeg borer ofte ved 8000 RPM).

Lige så snart der er lidt hul i stenen bevæger man boret op og ned i hullet i jævne og rolige bevægelser for ikke at knække boret. Denne bevægelse gør at der kan komme vand i bunden af hullet. Vandet køler boret og hjælper med at fjerne det (støv) materiale du har boret væk.

Skal der bores igennem fortsættes fra den anden side på samme måde.

Overopheder du boret "brænder du diamanterne af" og boret bliver ubrugeligt, derfor kan der spares mange penge ved blot at have tålmodighed og ved at sørge for at der hele tiden kommer vand (køling) til.

Facetslibning

Stenslibemaskinerne til facetslibning er præcisionsudstyr og er generelt noget dyrere end slibemaskiner til cabochon slibning og det er ikke noget der sælges meget af i Danmark og er derfor ikke lagervare. men vi tager gerne stenslibemaskiner og slibetilbehør som diamantpasta, kobberskiver med videre hjem på bestilling, naturligvis til landets bedste priser.

Brug email formularen på vores kontakt side og skriv så præcist som muligt hvad du er interesseret i. [LINK]

Er du allerede igang med facetslibning har Gunnar Hønborg (forfatteren til bogen "Stenslibningens Facetter") startet en mailingliste hvor der kan udveksles erfaringer m.v. Se Gunnars hjemmeside for kontakt info: [LINK]

Del også gerne billeder, tips og tricks på det danske forum for facet- og andre stenslibere: http://lapisforum.com/facetslibning/

Kontakt Info

  • Smykkesten og Fritid I/S
  • Nørregade 18B
  • 3300 Frederiksværk
  • CVR DK34386641
  • Email: kontakt@stenogfritid.dk
  • Tel: (+45) 60647709

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Vi sender ikke spam, men kun gode tilbud.