Amerikansk Lortone tromlemaskine til slibning og polering af sten. Maskinen er med en gummibeholdere til 1 kg. sten, samt slibe- og polérpulver sæt så man kan komme godt i gang.
Slibningen sker ved at stenene “rumler” rundt inde i den roterende gummibeholder sammen med vand og slibepulver. Der kan være ca. 1 kg mindre sten (max. valnødde størrelse) i beholderen. Der slibes med 4 forskellige finheder af slibepulver og til sidst poleres, også i beholderen. Hele processen tager omkring 4 uger og koster under 100 kr. i slibepulver og strøm.
Der bruges slibepulver, silicium-carbid, i kornstørrelserne 60/80 – 220 – 400 – 800. Som polerpulver bruges aluminium-oxyd. For også i det lange løb at kunne opnå optimal glans på stenene bør du bruge én beholder udelukkende til polering. Anskaf evt. en ekstra til formålet enten fra start, eller når du kan se at det er svært at få stenene 100% blanke.
Af de færdigpolerede sten kan der laves smykker, figurer, mosaikker… Kun fantasien sætter grænser. Med en lille diamantsav (ingen tænder, ikke farlig) kan du dele og forme sten, hvilket giver mange flere muligheder.