Sunday Cardigan
45,00 DKK
Sunday Cardigan strikkes oppefra og ned i én tråd Inca Wool og to tråde silk mohair. Bærestykket strikkes frem og tilbage i rib med udtagninger, og knapstolper/forkanter strikkes samtidigt. Krop og ærmer strikkes i glatstrik og afsluttes begge af en bred ribkant. Ærmerne på Sunday Cardigan er ekstra lange. Halskanten bukkes ned og sys fast til vrangsiden. Knaphullerne laves til sidst (dvs. strikkes ikke i undervejs) ved at sy rundt i kanten med tungesting/knaphulssting.
Ikke på lager
Størrelsesguide
Sunday Cardigan bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 8-12 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XLsvarer til brystmål på omtrent 85 (90) 95 (100) 110 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. S.
Størrelser: XS (S) M (L) XL
Overvidde: 93 (99) 106 (113) 123 cm
Længde: 52 (55) 58 (65) 67 cm (inkl. ombukket halskant)
Strikkefasthed: 12 masker x 17 pinde i glatstrik på pind 7 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 6 mm (80 eller 100 cm), rundpind 7 mm (40 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 6 mm
Materialer: 400 (400) 400 (500) 500 g Inca Wool fra Hjertegarn (100 g = 160 m) sammen med 125 (150) 150 (175) 175 g Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 210 m) eller Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m). Bemærk, at der strikkes med én tråd Inca Wool og to tråde silk mohair samtidigt (garnforbruget angiver det totale forbrug). 5 knapper (ø = 28 mm)
Sværhedsgrad: ★ ★ (2 ud af 5)
| Vægt | 0,05 kg |
|---|


Vi sender med GLS
Du har tre muligheder når du handler hos os.
Afhentning i vores butik i Frederiksværk, afhentning i GLS pakkeshop eller levering til døren.
Når vi sender pakker tager vi den faktiske pris for forsendelsen, det mener vi er mest fair. Handler du som firma og vælger levering, sendes pakken som erhvervspakke.
Levering/modtagelse
- Vi sender pakker hver dag, og pakker også din pakke hurtigst muligt.
- Har posten været for hårdhændet ved dine varer? Kontakt ikke transportøren, men skriv til os, så tager vi os af det og får fremsendt en ny vare i en fart.
- Vi pakker i genbrugsmaterialer, det er ikke altid lige kønt, men det sparer miljøet for en masse CO2 udledning at genbruge pakkematerialer. Alt pakkes forsvarligt :-)
Relaterede varer
Agnete Cardigan
Agnete Cardigan strikkes oppefra og ned i patentstrik. Først strikkes et stykke dobbeltstrik, der skal sidde i nakken og hænge sammen med forkanterne. Dernæst samles masker op i dette stykke, og herudfra strikkes rygstykket. Derefter strikkes højre forstykke og venstre forstykke. Disse tre dele samles for at danne kroppen, som strikkes frem og tilbage i patent med forkanter i dobbeltstrik. Langs de dobbeltstrikkede forkanter strikkes knaphuller. Der samles masker op i ærmegabet, og ud fra disse masker strikkes ærmerne.
Lav en strikkeprøve, inden du går i gang, for at finde den pindestørrelse der giver dig den rette strikkefasthed. Vær opmærksom på at strikkefastheden i højden (dvs. antal p pr 10 cm) kan variere afhængigt af det garn, du strikker i. Det vigtigste er, at strikkefastheden i bredden (dvs. antal m pr 10 cm) passer. Der ligger en video af teknikkerne patentstrik og dobbeltstrik på www.petiteknit.com.
Ankers Trøje – My Size
Ankers Trøje – My Size strikkes oppefra og ned. Bærestykket består af segmenter med rib efterfulgt af klassiske raglanudtagninger. Ærmerne strikkes til sidst på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Ankers Trøje er monteringsfri.
Størrelsesguide og mål
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Ankers Trøje – My Size bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 6-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 95 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd om brystet eller det sted på din krop, der er bredest), bør du strikke en str. M, som har overvidden 102 cm.
Jenny Jacket V-neck
Jenny Jacket V-neck strikkes oppefra og ned. Først strikkes ryggen frem og tilbage i smockstrik. Der strikkes vendepinde for at skabe skulderhældning. Derefter samles m op øverst på rygstykket og skuldrene strikkes herfra. Kroppen strikkes frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes rundt i smockstrik. Til slut samles der m op langs forkanterne, og der strikkes en dobbeltstrikket knapstolpe herfra.
Strik en prøvelap for at tjekke din strikkefasthed, inden du går i gang. Husk at vaske den, inden strikkefastheden måles.
Nissehue
Nissehuen strikkes rundt på rundpind og med strømpepinde (eller med Magic Loop-Teknik) nedefra pandestykket og op mod spidsen. Langs pandestykket sys en løbegang til en bred elastik, der sikrer en god pasform af huen uanset hovedstørrelsen på barnet. Til sidst laves en lille kvast, der sys på toppen af nissehuen.
Størrelser: Lille (stor). Passer til hovedomkreds mindre (større) end 50 cm
Strikkefasthed: 23 masker x 31 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40 cm), strømpepinde 3,5 mm
Oslohuen – Christmas Edition
Oslohuen – Christmas Edition strikkes nedefra og op i glatstrik. Første del strikkes på rundpind (40 cm), mens toppen strikkes på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik.
Størrelse: 0-2 (2-4) 4-10 år
Mål: Passer hovedomkreds 48-50 (50-52) 52-55 cm
Strikkefasthed: 23 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 3 mm (eller en lang rundpind, hvis du strikker med Magic Loop-teknik)
Sophie Scarf
Sophie Scarf strikkes frem og tilbage i ét stykke i retstrik med i-cordkanter fra spids til spids. Den lille størrelse Sophie Scarf kan nå én gang rundt om halsen, mens den store størrelse kan nå to gange rundt om halsen.
Størrelser: lille (stor)
Længde fra spids til spids: ca. 80 (102) cm
Bredde på midten: 11 (13) cm
Strikkefasthed: 22 masker x 42 pinde i retstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (60 cm)
Storm Sweater
Storm Sweater strikkes oppefra og ned med strukturstrik. Først strikkes ryggen, der formes med vendepinde for at danne skulderhældning. Derefter samles masker op til skuldrene, der samles foran til forstykket. Forstykke og ryg samles under ærmegabet og danner kroppen, som strikkes lige ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Der strikkes ribkant i halsen, der ombukkes og strikkes ned. Storm Sweater strikkes med strukturstrik, der består af fire forskellige mønstersegmenter.
Lav en strikkeprøve inden du går i gang for at måle strikkefastheden – bemærk, at strikkefastheden både i højden og bredden skal stemme, for at de på forsiden angivne mål kommer til at passe. Du kan lave strikkeprøve efter diagram i opskriften.
