Storm Sweater
50,00 DKK
Storm Sweater strikkes oppefra og ned med strukturstrik. Først strikkes ryggen, der formes med vendepinde for at danne skulderhældning. Derefter samles masker op til skuldrene, der samles foran til forstykket. Forstykke og ryg samles under ærmegabet og danner kroppen, som strikkes lige ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Der strikkes ribkant i halsen, der ombukkes og strikkes ned. Storm Sweater strikkes med strukturstrik, der består af fire forskellige mønstersegmenter.
Lav en strikkeprøve inden du går i gang for at måle strikkefastheden – bemærk, at strikkefastheden både i højden og bredden skal stemme, for at de på forsiden angivne mål kommer til at passe. Du kan lave strikkeprøve efter diagram i opskriften.
Ikke på lager
Størrelsesguide
Storm Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 26 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 116 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 26 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Sweaterens overvidde: 108 (112) 116 (120) 120 (124) 132 (140) 152 (160) cm
Længde: 56 (58) 60 (61) 62 (64) 66 (68) 70 (72) cm målt midt bag uden halskant
Strikkefasthed: 20 masker x 32 pinde i strukturstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 4 mm og 3,5 mm
Materialer: 650 (700-750) 750 (750) 800 (800) 850 (850) 900 (950) g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.
Den grå Storm Sweater er strikket i Peer Gynt fra Sandnes Garn i farven Ash melange [1021].
| Vægt | 0,05 kg |
|---|


Vi sender med GLS
Du har tre muligheder når du handler hos os.
Afhentning i vores butik i Frederiksværk, afhentning i GLS pakkeshop eller levering til døren.
Når vi sender pakker tager vi den faktiske pris for forsendelsen, det mener vi er mest fair. Handler du som firma og vælger levering, sendes pakken som erhvervspakke.
Levering/modtagelse
- Vi sender pakker hver dag, og pakker også din pakke hurtigst muligt.
- Har posten været for hårdhændet ved dine varer? Kontakt ikke transportøren, men skriv til os, så tager vi os af det og får fremsendt en ny vare i en fart.
- Vi pakker i genbrugsmaterialer, det er ikke altid lige kønt, men det sparer miljøet for en masse CO2 udledning at genbruge pakkematerialer. Alt pakkes forsvarligt :-)
Relaterede varer
Agnete Cardigan
Agnete Cardigan strikkes oppefra og ned i patentstrik. Først strikkes et stykke dobbeltstrik, der skal sidde i nakken og hænge sammen med forkanterne. Dernæst samles masker op i dette stykke, og herudfra strikkes rygstykket. Derefter strikkes højre forstykke og venstre forstykke. Disse tre dele samles for at danne kroppen, som strikkes frem og tilbage i patent med forkanter i dobbeltstrik. Langs de dobbeltstrikkede forkanter strikkes knaphuller. Der samles masker op i ærmegabet, og ud fra disse masker strikkes ærmerne.
Lav en strikkeprøve, inden du går i gang, for at finde den pindestørrelse der giver dig den rette strikkefasthed. Vær opmærksom på at strikkefastheden i højden (dvs. antal p pr 10 cm) kan variere afhængigt af det garn, du strikker i. Det vigtigste er, at strikkefastheden i bredden (dvs. antal m pr 10 cm) passer. Der ligger en video af teknikkerne patentstrik og dobbeltstrik på www.petiteknit.com.
Holiday Slipover
Holiday Slipover er en chunky slipover med et dybt ærmegab. Holiday Slipover strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes rygstykket, så skuldre og forstykket og til sidst kroppen. Nederst på kroppen strikkes en todelt ribkant, hvor bagerste stykke strikkes længere end forreste ribkant. Langs halsåbning og ærmegab strikkes der til sidst ribkanter, der afsluttes med italiensk aflukning for et flot og færdigt udtryk.
Lav en strikkeprøve inden du går i gang. Bemærk, at der strikkes med tre tråde (to af det tykke garn og en tråd silk mohair).
Størrelsesguide
Holiday Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S, der har overvidden 96 cm. Dette vil give et bevægelsesrum (positive ease) på 6 cm i nævnte eksempel.
Hvis du ønsker en mere oversize pasform, kan du gå en størrelse op i forhold til din normale størrelse.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Slipoverens mål: Overvidde: 92 (96) 102 (106) 116 (126) 136 (146) 156 cm
Rygbredde øverst inkl. ribkant: 36 (36) 37 (39) 42 (43) 44 (44) 46 cm
Dybde på ærmegab: 27 (27) 28 (29) 30 (31) 31 (33) 34 cm
Længde midt bag: 56 (57) 58 (59) 60 (62) 63 (63) 64 cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen
Strikkefasthed: 10 masker x 14 pinde i glatstrik på pind 10 mm med to tråde af de tykke garn og en tråd silk mohair strikket sammen = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 10 mm (60, 80 eller 100 cm), rundpind 9 mm (40 og 60 cm)
Jenny Jacket V-neck
Jenny Jacket V-neck strikkes oppefra og ned. Først strikkes ryggen frem og tilbage i smockstrik. Der strikkes vendepinde for at skabe skulderhældning. Derefter samles m op øverst på rygstykket og skuldrene strikkes herfra. Kroppen strikkes frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes rundt i smockstrik. Til slut samles der m op langs forkanterne, og der strikkes en dobbeltstrikket knapstolpe herfra.
Strik en prøvelap for at tjekke din strikkefasthed, inden du går i gang. Husk at vaske den, inden strikkefastheden måles.
Jenny Sweater
Jenny Sweater strikkes rundt nedefra og op i smockstrik med raglanindtagninger. Krop og ærmer strikkes hver for sig, hvorefter de samles på samme rundpind, og bærestykket strikkes. Halsen strikkes frem og tilbage på pinden, og halsudskæringen formes, idet der løbende aflukkes masker. Halskanten strikkes på til sidst ud fra opsamlede masker.
Strik en prøvelap for at tjekke din strikkefasthed, inden du går i gang.
Størrelsesguide
Jenny Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 19 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 109 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 19 cm. Hvis du ligger mellem to størrelser, anbefales det at vælge den mindste størrelse, idet smockstrik vil vokse lidt i brug.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
Overvidde: 104 (109) 114 (119) 129 (139) 149 (158) cm
Længde: 61 (62) 63 (63) 65 (67) 69 (70) cm målt midt bag inklusive halskant
Strikkefasthed: Smockstrikmønster: 30-31 masker x 25-26 pinde på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Ribstrik (2 r, 1 vr): 25 masker x 27 pinde på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm og 4 mm (40, 60, 80 og 100 eller 120 cm); strømpepinde 3,5 mm og 4 mm (hvis ærmerne ikke strikkes med Magic Loop-teknik)
Nissehue
Nissehuen strikkes rundt på rundpind og med strømpepinde (eller med Magic Loop-Teknik) nedefra pandestykket og op mod spidsen. Langs pandestykket sys en løbegang til en bred elastik, der sikrer en god pasform af huen uanset hovedstørrelsen på barnet. Til sidst laves en lille kvast, der sys på toppen af nissehuen.
Størrelser: Lille (stor). Passer til hovedomkreds mindre (større) end 50 cm
Strikkefasthed: 23 masker x 31 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40 cm), strømpepinde 3,5 mm
Sophie Shawl
Sophie Shawl strikkes frem og tilbage i ét stykke i retstrik med i-cordkanter fra spids til spids.
Størrelser: S (M) L
Længde fra spids til spids: ca. 170 (210) 240 cm
Bredde på midten: ca. 28 (34) 38 cm
Strikkefasthed: 17 masker x 30 pinde i retstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (60 cm)
Sunday Cardigan – Mohair Edition
Sunday Cardigan – Mohair Edition strikkes oppefra og ned, frem og tilbage på rundpinden. Bærestykket består af rib med indbyggede udtagninger.
Størrelsesguide
Sunday Cardigan – Mohair Edition bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 15-20 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 93 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. M. En str. M har en overvidde på 111 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum på 18 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Cardiganens overvidde: 99 (108) 111 (116) 125 (136) 142 (154) 159 cm
Længde: 57 (58) 59 (59) 60 (62) 62 (64) 65 cm
Strikkefasthed: 14 masker x 18 pinde i glatstrik på pind 7 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (60 eller 80 cm), rundpind 6 mm (80 cm), rundpind 7 mm (40 og 80 cm), strømpepinde 6 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Sunday Sweater
Sunday Sweater strikkes oppefra og ned. Bærestykket strikkes rundt i rib med udtagninger. Krop og ærmer strikkes i glatstrik og afsluttes begge af en ribkant. Ærmerne på Sunday Sweater er lange og strikkes med udtagninger, så de bliver større ned mod håndleddet. Halskanten strikkes ned, når bærestykket strikkes – alternativt kan den bukkes ned og sys fast til vrangsiden til sidst.
Størrelsesguide
Sunday Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca.10-15 cm i forhold til dit brystmål.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Målene på den færdige sweater står på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Mål dig selv om brystet (eller det sted på din krop, du er bredest), inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du eksempelvis måler 94 cm om brystet, bør du strikke str. M. En sweater i str. M har overvidden 106 cm og vil i nævnte eksempel have et bevægelsesrum (positive ease) på 12 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde: 97 (103) 106 (111) 120 (132) 140 cm
Længde: 55 (57) 59 (60) 65 (67) 68 cm (målt fra overgangen mellem halskant og bærestykke)
Strikkefasthed: 14 masker x 20 pinde i glatstrik på pind 7 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 6 mm (40 og 80 cm), rundpind 7 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 5 og 7 mm
