Zipper Sweater Light
45,00 DKK
Zipper Sweater Light strikkes oppefra og ned i ét stykke. Halskanten strikkes i rib, der lægges dobbelt og strikkes ned. Bærestykket strikkes med raglanudtagninger, først frem og tilbage på rundpinden for at danne plads til lynlåsen, og derefter rundt på rundpinden. Krop og ærmer strikkes rundt. Til sidst strikkes belægning til lynlåsen ud fra hvilende masker, således at lynlåsen også fremstår pæn fra vrangsiden. Lynlåsen monteres til sidst ved at sy den ind mellem de to lag strik – i hånden eller på maskine.
Strik en prøvelap for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed.
Ikke på lager
Størrelsesguide
Zipper Sweater Light bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Ønskes et mindre oversize udtryk, kan du gå en størrelse ned. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 113 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 23 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens overvidde: 107 (113) 117 (121) 129 (137) 145 (151) 161 cm
Længde: 59 (59) 60 (60) 61 (61) 62 (62) 63 cm (målt midt bag eksklusiv halskant)
Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (80 cm), 3,5 mm (80 cm) og 4 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 4 mm og 3,5 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Materialer: 650 (650-700) 700 (750) 800 (900) 950 (950) 1000 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m). Lynlås 6 mm, 35 cm.
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)
| Vægt | 0,05 kg |
|---|


Vi sender med GLS
Du har tre muligheder når du handler hos os.
Afhentning i vores butik i Frederiksværk, afhentning i GLS pakkeshop eller levering til døren.
Når vi sender pakker tager vi den faktiske pris for forsendelsen, det mener vi er mest fair. Handler du som firma og vælger levering, sendes pakken som erhvervspakke.
Levering/modtagelse
- Vi sender pakker hver dag, og pakker også din pakke hurtigst muligt.
- Har posten været for hårdhændet ved dine varer? Kontakt ikke transportøren, men skriv til os, så tager vi os af det og får fremsendt en ny vare i en fart.
- Vi pakker i genbrugsmaterialer, det er ikke altid lige kønt, men det sparer miljøet for en masse CO2 udledning at genbruge pakkematerialer. Alt pakkes forsvarligt :-)
Relaterede varer
Ankers Cardigan – My Size
Ankers Cardigan – My Size har et bærestykke, der består af ribsegmenter med udtagninger efterfulgt af klassiske raglanudtagninger. Cardiganen strikkes oppe fra og ned, og der strikkes frem og tilbage på en lang rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. De første og sidste 7 m på p strikkes i rib og overlapper for at danne knapstolper.
Størrelsesguide
Ankers Cardigan – My Size bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 3-6 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Mål dig selv med et målebånd, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Eksempel: Du måler dig selv med et målebånd rundt om brystet (eller maven, hvis det er det bredeste sted på din krop) til 94 cm. Det svarer til, at du bør strikke en str. M.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Cardiganens overvidde: 89 (93) 98 (106) 112 (122) 133 cm
Mål: Hel længde: 51 (55) 55 (58) 58 (60) 60 cm
Strikkefasthed: 24 masker x 34 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (80 eller 100 cm); strømpepinde 3,5 mm (hvis der ikke strikkes med Magic Loop-teknik)
Celeste Sweater
Celeste Sweater strikkes oppefra og ned med et rundt bærestykke. Først strikkes halskanten, og derefter strikkes bærestykket rundt i mønsterstrik med 5 forskellige farver efter diagram. Der strikkes vendepinde efter bærestykkets mønsterstrik for at strikke ryggen højere og dermed skabe en god pasform. Krop og ærmer strikkes rundt i glatstrik og afsluttes begge af en ribkant.
Moby Slipover
Moby Slipover strikkes oppefra og ned. Først strikkes rygstykket, og derefter samles der masker op i rygstykkets opslagskant for at danne skuldre, der fortil samles for at danne forstykket. Ryggen og forstykket samles under ærmegabet for at danne kroppen, som strikkes rundt på rundpind. Langs halsåbning og ærmegab strikkes der til sidst ribkanter. Lav en strikkeprøve for at tjekke, hvilken pindestørrelse du skal bruge for at ramme strikkefastheden – bemærk, at dette kan variere fra garn til garn. Vær opmærksom på at vaske strikkeprøven, da strukturstrik kan vokse ved vask.
Størrelsesguide
Moby Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 10-15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En slipover i str. S har overvidden 102 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 12 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Slipoverens mål: Overvidde: 97 (102) 108 (113) 120 (130) 138 (148) 158 cm
Længde midt bag: 52 (53) 55 (57) 59 (59) 61 (63) 64 cm (uden halskant)
Strikkefasthed: 24 masker x 30 pinde i strukturstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), snoningspind
Nissehue
Nissehuen strikkes rundt på rundpind og med strømpepinde (eller med Magic Loop-Teknik) nedefra pandestykket og op mod spidsen. Langs pandestykket sys en løbegang til en bred elastik, der sikrer en god pasform af huen uanset hovedstørrelsen på barnet. Til sidst laves en lille kvast, der sys på toppen af nissehuen.
Størrelser: Lille (stor). Passer til hovedomkreds mindre (større) end 50 cm
Strikkefasthed: 23 masker x 31 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40 cm), strømpepinde 3,5 mm
Oslohuen – Christmas Edition
Oslohuen – Christmas Edition strikkes nedefra og op i glatstrik. Første del strikkes på rundpind (40 cm), mens toppen strikkes på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik.
Størrelse: 0-2 (2-4) 4-10 år
Mål: Passer hovedomkreds 48-50 (50-52) 52-55 cm
Strikkefasthed: 23 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 3 mm (eller en lang rundpind, hvis du strikker med Magic Loop-teknik)
Sonja Sweater
Sonja Sweater strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes øverste del af ryggen, hvorefter der samles masker op langs ryggens opslagskant til skuldrene. Skuldrene formgives med vendepinde. For- og bagstykker samles under ærmegabet, og kroppen strikkes rundt på rundpind. Langs ærmehullerne samles masker op til ærmer, som strikkes rundt. Til slut samles masker op langs halsåbningen, hvor der strikkes en ombukket ribkant, der strikkes ned til på vrangsiden. Sonja Sweater er monteringsfri.
Lav en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver den rette strikkefasthed.
Størrelsesguide
Sonja Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 30 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 120 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 30 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Overvidde: 110 (115) 120 (124) 128 (134) 138 (144) 154 (160) cm
Længde: 58 (59) 60 (62) 64 (65) 66 (69) 72 (76) cm
Strikkefasthed: 17 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), 4,5 mm (80 eller 100 cm), rundpind 4 mm (40 cm), strømpepinde 5 og 4,5 mm
Sunday Sweater
Sunday Sweater strikkes oppefra og ned. Bærestykket strikkes rundt i rib med udtagninger. Krop og ærmer strikkes i glatstrik og afsluttes begge af en ribkant. Ærmerne på Sunday Sweater er lange og strikkes med udtagninger, så de bliver større ned mod håndleddet. Halskanten strikkes ned, når bærestykket strikkes – alternativt kan den bukkes ned og sys fast til vrangsiden til sidst.
Størrelsesguide
Sunday Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca.10-15 cm i forhold til dit brystmål.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Målene på den færdige sweater står på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Mål dig selv om brystet (eller det sted på din krop, du er bredest), inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du eksempelvis måler 94 cm om brystet, bør du strikke str. M. En sweater i str. M har overvidden 106 cm og vil i nævnte eksempel have et bevægelsesrum (positive ease) på 12 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde: 97 (103) 106 (111) 120 (132) 140 cm
Længde: 55 (57) 59 (60) 65 (67) 68 cm (målt fra overgangen mellem halskant og bærestykke)
Strikkefasthed: 14 masker x 20 pinde i glatstrik på pind 7 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 6 mm (40 og 80 cm), rundpind 7 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 5 og 7 mm
